|
Adgangskrav
Uddannelsen kan søges af:
1. Kandidater eller bachelorer fra lange videregående uddannelser, der er
uddannet i ét eller to af skolens fag (f.eks. en cand.mag. med engelsk og
tysk, en cand.scient. med matematik og biologi, en cand.polyt med kemi, en
bachelor i historie etc.).
Fagene godskrives som de tilsvarende liniefag i læreruddannelsen.
Ansøgerne skal gennemgå uddannelse i læreruddannelsens pædagogiske fag
(almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet) samt op til 12
ugers praktik i folkeskolen.
Hvis de kun har ét af skolens fag (dvs. kun kan få godskrevet ét liniefag,
f.eks. en bachelor i dansk eller en cand.mag. i dansk og filmkundskab) skal
de yderligere læse ét liniefag efter eget valg
Kandidater og bachelorer med uddannelse i fag og fagområder, der ikke svarer
til et eller flere af skolens fag, kan søge optagelse på dispensation, hvis
de opfylder betingelserne herfor (se pkt.3.)
2. Pædagoger og ernærings- og husholdningsøkonomer.
Pædagogerne skal gennemgå uddannelse i to liniefag efter eget valg.
Ernærings- og husholdningsøkonomerne skal gennemgå uddannelse i ét liniefag
efter eget valg, dog ikke liniefaget hjemkundskab, der godskrives som det
andet liniefag.
Begge skal desuden i praktik i folkeskolen i op til 12 uger.
3. Uddannelsen kan endvidere søges på dispensation af andre, der opfylder
alle følgende betingelser:
a) Man skal være fyldt 30 år, når uddannelsen påbegyndes.
b) Man skal være studieegnet.
I begrundelsen, der skal følge ansøgningen om optagelse, skal indgå
argumentation og om muligt dokumentation for, at man betragter sig som
studieegnet.
c) Man skal have en adgangsgivende eksamen, dvs. studentereksamen, HF, HHX
eller
HTX - eller have aflagt prøve på HF-fællesfagsniveau*) i dansk, et
fremmedsprog og matematik eller et andet fag eller kunne dokumentere
tilsvarende kundskaber og færdigheder.
d) Man skal have en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på mindst
dette niveau.
e) Man skal have haft mindst 2 års erhvervserfaring, f.eks.
undervisningserfaring eller erfaring fra arbejde med børn og unge.
Studerende optaget på dispensation skal gennemgå uddannelse i to liniefag
efter eget valg, læreruddannelsens pædagogiske fag (almen didaktik,
psykologi, pædagogik og skolen i samfundet) samt op til 12 ugers praktik i
folkeskolen.
Den endelig afgørelse om uddannelsens omfang og indhold træffes for alle tre
grupper af ansøgere af Læreruddannelsen i Århus, idet der kan gives merit på grundlag af
tidligere uddannelse m.v. i forhold til det ovenfor anførte.
Se
i øvrigt ministeriets hjemmeside. |